Denne digitalSTROM-applikation gør det muligt at bestemme hvor højt energiforbruget er for digitalSTROM-enhedsaktiviteterne i dit hjem. Den er et supplerende element til den web-baserede visning af energiforbruget og byder på yderligere evaluerings- og analysemuligheder. I visningen findes både det aktuelle forbrug [Watt] så vel som det samlede forbrug [Wh].
Øverst til venstre i skærmvisningen findes en liste med alle installerede digitalSTROM-meter dSM. Vha. værktøjsbjælken er det muligt at vælge mellem visning af det aktuelle forbrug i Watt eller det samlede forbrug i Wh.
Visningen af det aktuelle forbrug er mulig med opløsninger på 1 sekund/1 minut. Hvis der optræder en pludselig stigning i forbruget, bliver differencen og om muligt også aktiviteten vist i et henvisningsfelt med opløsningen 1 sekund. Skærmvisningen kan slettes midlertidigt vha. funktionen ‚Slet visning‘. Dataene forbliver i databanken. Med opløsningen ‚1 minut‘ er det muligt at forstørre visningen. Det samlede forbrug kan vises i tidsintervallerne 1 minut/15 minutter/1 dag/1 uge pr. dSM. Alt efter oversigtens opløsning kan der vises op til maks. 5 år (såfremt tidsintervallet 1 uge er blevet valgt til evalueringen) ved visningen af forbrugsdata.
Data bliver ikke gemt eksternt. Hvis en dSM eller dSS bliver udskiftet, er den gemte data ikke længere til rådighed. Det er dog muligt at eksportere og arkivere data fra den aktuelle skærmvisning som csv-fil.